Vandring i Kina – Sådan faldt jeg for Det Midterste Rige
Hvorfor nu er det rette tidspunkt at opdage Kina til fods
Af Dahn
Træd ind i tuschmaleriet
En rigtig god rejseoplevelse er altid en kombination af opfyldte forventninger og behagelige overraskelser. Når man tænker på Kina, dukker der gerne et tusindårigt tuschmaleri op for det indre blik. Og det er netop så smukt, som man tror og håber, når morgentågen driver mellem sukkertopbjergene i Guangxi, mens Li-floden snor sig nedenfor. Eller når solnedgangen forvandler hver eneste risterrasse i Longji til et spejl af guld. Eller når en jungleklædt østat strækker sig mod Det Sydkinesiske Havs horisont fra en møjsommeligt erobret top i Hongkong. Som naturskønt rejsemål for vandreren lader Kina intet tilbage at ønske.
Noget nyt, men alligevel gammelt
Det hele begyndte på turismemessen i Berlin i foråret. Jeg stod ved en stand og ventede på et møde, da jeg vendte mig om og så en udstiller fra Kina. Kina… min hjerne bearbejdede det et stykke tid og spyttede så svaret ud: hvorfor ikke? Billederne så virkelig seje ud, og det føltes straks spændende med noget så nyt.
Nyt og nyt, Kina regnes gerne for verdens ældste sammenhængende civilisation. 5000 år, altså. Der er vel ingen, der helt ved, hvad vi i Norden lavede dengang, men civilisationsopbyggende var det ikke. Men som Napoleon konstaterede, var landet længe en sovende kæmpe. I vor tid er den vågnet og spiller en stadig større rolle i vores liv. Den nysgerrige rejsendes opgave er ikke at vurdere geopolitik, men at forkorte afstandene en smule ved at kigge ind bag gardinerne hos vores naboer.
En ambitiøs studierejse blev planlagt, for til Kina rejser man ikke med en rejsearrangør, som ikke selv har været der.


Rejsefeber, mig?
Det er længe siden, jeg har fået rejsefeber før en rejse. Som sædvanlig handlede det om en irrationel anspændthed, for det stod helt klart, at alt var under fuld kontrol i den anden ende. Jeg tog det som et tegn på, at en sjældent spændende rejse var på vej, som giver valuta for pengene i flere måneder både før og efter selve opholdet.
Vi researchede en hel del inden rejsen: visum var ikke noget problem, men det gælder om at have styr på det digitale. Der skal bruges flere forskellige apps for at kunne kommunikere og betale i et land, hvor mange vestlige tjenester er blokeret, og kontanter næsten ikke findes. Man kan endda købe bananer af en ældre dame i junglen med QR-kode – det har jeg prøvet. Når man først har fået styr på det, er det slet ikke svært, og styr på det får du af os: vi har en omfattende FAQ til rejsen til Kina. Nogle grundlæggende ting:
- Bedste rejsetid: september til marts, uden for sommermonsunen
- Visum: for tiden visumfrit for de fleste europæiske statsborgere (tjek de aktuelle regler)
- Fly: direkte fra en europæisk hub til Hongkong t/r, eller direkte hjem til Kastrup eller Arlanda via Shanghai eller Beijing, hvis du vil lægge et bybesøg ind. Det vil føles fuldt overkommeligt efter ti dages guidet rejse i landet.
- De vigtigste apps: WeChat, Alipay, Oversæt. Og gerne et eSIM i telefonen.
- Billigt? Ja, især i Fastlandskina. Hongkong ligger tættere på europæisk niveau.
- Bruger man virkelig kun spisepinde? Nej, du får også en lille ske. Men kniv og gaffel må du selv tage med hjemmefra – selvom alt kommer i mundrette stykker.
Det har aldrig været nemmere at rejse i Kina, og det er stadig lige så eksotisk.


Overraskende Hongkong
Kina ligger kun 6-7 timer foran Danmark, og efter den hakkede søvn i flyet var det nemt at gå i seng til normal tid og sove, til morgenbuffeten åbnede. Vi var med andre ord i fin form til den første vandretur. Det var heldigt, for i vores studieprogram begyndte vi med en rigtig heldagstur langs MacLehose Trails fineste afsnit, nr. 2 (den har vi lagt sidst i din rejse). Stierne var i meget fin stand og godt afmærkede. Turen bølgede op over toppe og ned til kridhvide paradisstrande, hvor vi selvfølgelig benyttede lejligheden til at bade. Arketypen på en ret anstrengende vandretur, der er hvert skridt værd. De øvrige ture var lidt lettere, men lige så storslåede. De bedste afsnit af Hongkongs fire langdistancestier blev det til. Det, mange ikke ved om Hongkong, er, at territoriet til 75 % består af naturområder, meget af det fredet. Og forbløffende smukt.














Dybere ind i Kina
Efter nogle indholdsrige dage i HK væltede vi storøjede ind på West Kowloon for at tage hurtigtoget til Guilin. Stationen minder mest om en mellemstor lufthavn, men det var bare med at flyde med mellem paskontrol, sikkerhedskontrol og indrejseformularer (vi fik et link til den på forhånd af vores guide og kunne gå forbi de forvirrede vesterlændinge, der stod og gnavede i blyanten i køen). Ja, for Hongkong hører måske til Kina, men har både egen grænsekontrol og valuta.
Ved afstigning i Guilin mødes vi af den røde stjerne side om side med moderne elbiler. Guiden tager os med til sit yndlingssted for de lokale risnudler: syv kroner for en frokost. Derefter Elefantklippen ved Li-floden, et kinesisk skuespil på alle de dejlige måder, inden indtjekning på vores hotel ved floden efter mørkets frembrud, uvidende om udsigten.
Dagen efter trak vi gardinerne fra og blev mødt af et postkort med den stille Li-flod og spidse karsttoppe draperet i intens grønt. Nogen havde endda placeret en dame, der dyrkede tai chi, på græsplænen for at gøre billedet perfekt.
De følgende dage gik med at vandre i dette eventyrlignende landskab. Sukkertoppe og risterrasser opfyldte alle fantasier om, hvordan Kina bør se ud, parret med kunstfærdige gamle landsbyer som taget ud af en film. Stierne blev lettere med mindre højdeforskelle.










Den anden rejse
Et sted undervejs begyndte så den anden rejse. Den ind i kulturen. Og her er Kina svær at slå for en nysgerrig vestlig rejsende. Forvent ikke en helhedsforståelse, der er for mange lag. Men vær nysgerrig, spørg og forsøg at forstå uden at dømme, så får du en behagelig Alice i Eventyrland-oplevelse. Og fortæl selv om din verden, mange er nysgerrige.
Første aha-oplevelse var, at vi, som troede, at vi havde rejst halvvejs rundt om kloden for at opdage noget nyt, selv udgjorde attraktionen. Langs stierne, hvor det altid er lettere at mødes, kom mange hen og ville fotograferes sammen med os. Charmerende, og næsten utroligt, som dengang vi i Guangxi stødte på de samme unge vandrere, som vi havde mødt i Hongkong, i et kæmpeland med 1,4 milliarder indbyggere.
Kina er bestemt moderne, men er nået hertil ad en helt anden snoet vej end vores. Derfor har cocktailen af gammelt og nyt en anden smag end i Europa. Selv fik jeg en mærkeligt fredfyldt følelse. Kineserne er generelt rolige og ukomplicerede. Ikke høflige på vores måde, men trygge på en eller anden måde. Måske bliver en kultur mere afbalanceret, jo ældre den bliver, og Kina er jo ubestrideligt uældgammelt.
Elefanten i rummet
Efter nogle kopper osmanthus-te besluttede jeg mig for at pille lidt ved elefanten i rummet. Jeg startede som den velmenende vesterlænding med at spørge min guide, om de ikke føler sig undertrykt af deres autoritære regime. Svaret var som så meget andet i Kina på en helt anden bølgelængde. Hun delte ikke min opfattelse af demokratiets fortræffelighed, men følte sig absolut fri. Nå, men overvågningen så, forsøgte jeg. Jo, den er kun god, for så føler alle sig trygge (Kina føles faktisk ekstremt sikkert at rejse i). Perspektivet på Amerika, Europa, Tibet og Taiwan adskiller sig selvfølgelig også fra vores.
Men efter en sidste kop te (de er små) nåede jeg til samme konklusion som efter de fleste rigtige rejser: mennesker er ens over hele verden. Folk er én ting og politik en anden, og den kulturelle slør, vi tillægger så stor vægt, er i virkeligheden gennemsigtig tynd. Og dér har vi jo rejsens ædleste manifest.
Den tredje rejse
Efter alle naturoplevelserne og kulturindtrykkene står maden for en stor del af rejseoplevelsen i Kina. Et af højdepunkterne var middagen i Guilin, arrangeret af vores madglade lokalguide. En publikumsvenlig start med en fisk, der så sprængt ud, men smagte guddommeligt (sorry, jeg kan ikke beskrive den bedre end det), efterfulgt af en kraftig gryderet med flodsnegle, andefødder og gæret bambus. Nej, hold nu ikke op med at læse, det var super lækkert. Så var den geléagtige dessert af bregner sværere. Men retterne er mange, og alle deler ved bordet, så man behøver ikke spise det hele op. En anden aften stod der hjemmelavet mad på kroen uden for Xingping, en fantastisk frisk og god wok med fisk, øl og grøntsager med den rette sprødhed. Morgenmaden blev lidt mere drilsk, da vi kom til Fastlandskina. Kan du spise nudler til morgenmad?


Så skal du rejse til Kina?
Der er så meget mere at fortælle om: hvordan man bestiller hvilken som helst mad i et tog, samtalerne, der flyder uden et fælles ord, hvordan nakkehårene rejser sig lige før andefoden forsvinder ind i munden (smager som kylling). Men vi giver dig ikke flere spoilere – til gengæld muligheden for selv at opleve alt det, det vidunderlige, smukke, skøre og overraskende Kina har at byde på. Det er meget nemmere, end du tror.
Sådan blev rejsen
Efter to ugers boltren os rundt i det sydlige Kina krystalliserede vi den vandreoplevelse ud, som vi gerne vil byde dig på:
Lang nok til at rejse langt væk, ikke så lang, at det bliver for meget. Let at bygge videre på med ekstra dage i en futuristisk storby.
Nu er det din tur


