Landet, du ikke vidste, at du ville til
Bosnien-Hercegovina er et anderledes land. Hvordan er det egentlig?
Af Dahn
”At rejse er at opdage, at alle har ret, fordi alle har deres eget synspunkt”
Mahatma Gandhi
Den gode Gandhis kloge ord dukkede op i erindringen, da vi rejste til Bosnien-Hercegovina for at undersøge mulighederne for cykling og vandring i et af Europas mest undervurderede lande. Vi vidste ikke selv, hvad vi skulle forvente, og rejste med helt åbne øjne - en gave i vores informationssamfund. Resultatet blev en mere vågen rejseoplevelse end længe, og en meget fin cykelrejse fra Sarajevo til Dubrovnik.
Et anderledes land
Den første mundfuld får mig til at spjætte. En grumset fornemmelse i munden, og så kommer jeg i tanke om det: bosanska kafa er en variant af tyrkisk kaffe. Jeg læner mig tilbage og lader bundfaldet synke, mens Trebinjes skyggefulde torv ligger foran mig. Bosnisk kaffedrikning er ceremonielt langsom, lidt ligesom den svenske fika. Man drikker endda sin kogekaffe med et stykke sukker i munden.
Kaffen sætter tonen for en rejse gennem Bosnien-Hercegovina som et anderledes land. Vi er i Europa, men lidt på sidelinjen. Stjernerne i flaget er ambitiøse, men et EU-medlemskab har man endnu ikke fået. Måske skyldes det, at både vi og de selv stadig er ved at tyde landet.


Kortkaos
Videbegærlig beder jeg min guide forklare situationen, og bagefter opsøger jeg forskellige slags kort. Det trekantede land, der afgrænses af kystbjergene og floderne Sava og Drina, er let nok at forstå. Det politiske kort, med Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina, er et resultat af Dayton-aftalen, der satte punktum for krigen i 1996, og så kompliceret, at indbyggerne selv mest ruller med øjnene, når det kommer på tale. Det stemmer nemlig hverken overens med det etniske kort, som stadig er broget, eller med den historiske opdeling mellem Bosnien og Hercegovina (som ser ud til at savne betydning ud over forskelle i klima). Under alle omstændigheder er alle meget sikre på, at de mange niveauer skaber grobund for korruption.


Ingen østblok her
Som kommende rejsende bliver du sikkert glad for at høre, at intet af det påvirker rejseoplevelsen, og at der heller ikke hersker nogen østblokstemning i Bosnien-Hercegovina. Jugoslavien gik aldrig bag jerntæppet og valgte en ”tredje vej”. Det var de seje kommunister, med fri bevægelighed, varer fra Vesten, småvirksomheder og en egen rock- og punkscene. Jugoslav betyder sydslav, og du befinder dig i et middelhavsland, i hvert fald i det sydlige ”Hercegovina California”. Det nordlige Bosnien er mere præget af skov, bjerge og et kontinentalt klima. De iskolde og krystalklare floder strømmer frem overalt og dukker op og forsvinder pludselig i den porøse karstbjergart.


Kulturmøder
Det hele er et ældgammelt møde mellem øst og vest, og ud over de overlappende kort har man to alfabeter – til ét og samme sprog. Dette møde er højst påtageligt i byer som Sarajevo og Mostar, hvor man på vej ind mod centrum passerer gennem forskellige historiske epoker som årringene i et træ. Fra brutalisme til elegante østrig-ungarske bygninger til osmanniske énplanshuse og basarer. Skiftet er overraskende og helt unikt i Europa. Hver by har to slags kirker og en moské, og man forstår, at det i netop denne del af Jugoslavien ikke var muligt at adskille folkene. Det er simpelthen for blandet. Er man ikke kroatisk katolik eller serbisk ortodoks, er man bosniak, Europas eneste muslimer. Jeg kan i hvert fald ikke se nogen forskel på folkene, bortset fra et og andet tørklæde, eller dengang jeg må vente uden for et konditori, mens den unge butiksejer går til eftermiddagsbøn i skæv vinkel i forhold til lokalet, men lige mod Mekka.


...og maden!
Hvis du interesserer dig for mad, og det gør alle rigtige rejsende vel, får du en rejse i Bosnien-Hercegovina. Kaffen er faktisk god, når man først har forstået, hvordan den skal drikkes, og intet er helt mærkeligt, men alligevel stimulerende anderledes. Snaps (rakija) brænder man derhjemme (lovligt til eget brug) og drikker både før, under og efter måltidet. Praktisk. Og ja, selv muslimerne tager sig en enkelt gang imellem; osmannerne grundlagde det første bryggeri i Sarajevo. På en varm sommerdag nipper man til kold urtete med mynte, honning og citron, medmindre man vælger Jugo-Colaen Cockta. På tallerkenen finder du gerne lam og ørred fra de mange floder, og måske genkender du cevapcici, vinbladsdolmaer, ajvar, yoghurt, friturestegt brød og kajmak (noget midt imellem smør og flødeost). På markedet i Trebinje solgte man under mit besøg udelukkende grøntsager, krydderurter, tørret kød og hjemmebrændt med håndskrevne etiketter. Det er måske alt, hvad man behøver. Vin dyrker man naturligvis, i Hercegovina. Hvid Žilavka, rød Blatina eller hvilken fransk drue, du vil. Vinlandskabet ligner Italien eller Spanien, indtil en minaret stikker op mellem cypresserne. Et anderledes land, som sagt. Måske Balkans mest interessante.


Opdag Bosnien-Hercegovina


